TRYGT RUM

Har du oplevet grænseoverskridende adfærd?
Og har du brug for hjælp?

Ring til rådgivningslinjen Trygt Rum og få anonym, personlig og gratis hjælp.

Rådgivningstelefonen varetager opkald fra alle, der arbejder i musik- og kulturbranchen, som har været udsat for eller som er vidne til grænseoverskridende adfærd. Du må også ringe, hvis du er tvivl om, hvad du har oplevet.
 
Trygt Rum tilbyder dig en samtale, der kan skabe klarhed over, hvad der er sket, bearbejde følelser og reaktioner og give faglig hjælp til, hvilke handlemuligheder, du har ved at henvise dig videre til politi, sundhedsvæsen og fagorganisationer. 

Telefon

70 20 99 99

Åbningstider

Tirsdag til fredag
15:00-17:00

Website

Om Trygt Rum

Kulturbranchen er drevet af kreativt samarbejde og udveksling, men arbejdsrammerne er sjældent skarpt defineret. Når arbejds- og privatliv flyder sammen, skaber det nemt situationer, hvor grænser overskrides, magt misbruges eller krænkende adfærd finder sted. Derfor går 13 organisationer i musik- og kulturbranchen nu sammen om at finansiere rådgivningslinjen ’Trygt Rum’, som er et anonymt tilbud, der varetages af Sex & Samfund.

 

Første skridt er, at den enkelte ikke skal stå alene med en grænseoverskridende oplevelse, men kan ringe anonymt og få vejledning. Det mener organisationerne bag rådgivningstilbuddet.

 

‘“Hvis vi skal være kreative kræver det, at vi føler os trygge. Derfor bliver jeg virkelig ked af det, hver gang jeg hører om personer i musik- og kulturbranchen, der har oplevet utryghed og en kultur præget af tavshed, hvor de ikke kunne udtrykke deres følelser og oplevelser. Derfor er det banebrydende, at så mange organisationer inden for musikbranchen nu tager et fælles ansvar og lancerer Trygt Rum. Rådgivningstilbuddet kan bidrage til at sikre en mere bæredygtig branche,” fortæller Anna Lidell, talsperson for Trygt Rum og forperson i Autor.

 

“Musik- og kulturbranchen har et ry for at være hård, og at man selv skal være tilsvarende hård for at kunne begå sig i den. Sådan skal det ikke være. Man skal aldrig finde sig i ting som sexisme, chikane eller anden grænseoverskridende adfærd. Med Trygt Rum giver vi kunstnerne et sikkert og anonymt sted, hvor de kan tage første skridt i processen med at sige fra,” siger Thomas Sandberg, talsperson for Trygt Rum og forperson i Dansk Musiker Forbund.

Rådgivningstelefonen er en uafhængig instans, der varetager anonyme opkald fra alle, som arbejder i musik- og kulturbranchen og har været udsat for eller er vidne til grænse-overskridende adfærd, seksuel chikane, seksuelle krænkelser eller er i tvivl om det. Rådgivningens funktion er at være aflastende, afklarende og henvisende.

 

Trygt Rum tilbyder en samtale, der kan skabe klarhed over, hvad der er sket, bearbejde reaktioner og ved hjælp af faglig viden henvise til de rette handlemuligheder, såsom politi, sundhedsvæsen og fagorganisationer.

I 2021 gik organisationerne Dansk Artist Forbund, Musikforlæggerne, Dansk Musik Forbund, DPA, Autor og Dansk Komponistforening sammen om ti fælles mål for at sikre større ligestilling i musikbranchen. Målene lægger sig op ad FN’s femte verdensmål om ligestilling.

 

På Kvinders Kampdag i 2022 supplerede musikorganisationerne med et 11. mål, der fokuserer på at komme strukturel sexisme til livs. Tillægsmålet har været med til at afføde rådgivnings-linjen Trygt Rum og lyder “i 2030 er musikbranchen kommet strukturel sexisme til livs, og både aktører og publikum har adgang til en rådgivende instans, der håndterer eksempler på sexistisk adfærd.”

 

Læs mere her om: Musikbranchens 11 kønsbalancemål